Øjendyreklinikken:

Louise Mulvad har ejet og drevet Sallingvej dyreklinik siden 2005. 

Dengang var der 2 medarbejdere på klinikken, i dag er det en arbejdsplads i rivende udvikling og med mange specialer og 19 medarbejder tilknyttede.  Det har været en spændende rejse, men jeg har indset at jeg ønsker mere end noget andet at fordybe mig i mit dyrlægearbejde indenfor øjenfeltet. 

Min vision er at skabe en henvisningsklinik, hvor jeg kan hjælpe de henviste øjenpatienter med fuldstændigt fokus på dette felt. Med ro og ekstra tid til hver enkelt patient. Klinikken har ingen almen praksis tilknyttet så alt hvad der ikke hører til øjenspecialet bliver hos de henvisende dyrlæger. Jeg ønsker at skabe en klinik med et miljø med højt fagligt niveau og med plads til fordybelse.

  • Louise Mulvad

    ØJENPANELDYRLÆGE

    Louise Mulvad har været dyrlæge siden 1999. Hun er en del af det danske øjenpanel og er certificeret øjenpaneldyrlæge. Det betyder at hun har gennemført en uddannelse både kirurgisk og medicinsk med tre afsluttende eksamener godkendt af den europæiske sammenslutning af øjendyrlæger ECVO.

    Denne titel betyder at Louise M kan udfærdige europæiske øjenattester, der bruges ved øjenundersøgelser der screener dyr for formodet arvelige øjensygdomme og dermed godkende dem til avl. 

    Louise M har i de seneste år siddet i Det danske øjenselskabs bestyrelse, DSVO, hvor hun idag er formand. 

  • Louise Hey

    VETERINÆRSYGEPLEJERSKE

    Louise H er autoriseret veterinærsygeplejerske med særlig interesse for anæstesi (Bedøvelse).

    Louise H er en rutineret og erfaren veterinærsygeplejerske der i mange år har arbejdet på større dyreklinikker og dyrehospitaler. Louise H har mere end 20 års erfaring i branchen, både som veterinærsygeplejerske og leder.

    Louise H har det overordnede overblik for klinikken og er god til, at skabe en rolig og stressfri oplevelse for jeres kæledyr.

    Louise H giver jer, med sin empatiske og smilende personlighed, en god oplevelse i trygge rammer når I, besøger Øjendyreklinikken.